På de skrå brædder.
Instruktør: Johnny Hansen
Handlingen
Det er vist ikke mange steder i verden hvor der hersker en mere hektisk stemning end på et teater på premiere aftenen lige før tæppet går til første akt. Det gode gamle teater, ”Allé Teateret”, er da ingen undtagelse, og den aften vi besøger dem har de premiere på deres seneste store satsning William Shakespeare’s MacBeth.Gundsømagle dilettantforening vil med deres nye stykke ”På De Skrå Brædder” gerne invitere publikum om bag scenen på ”Allé Teateret” for at overvære de hektiske øjeblikke lige før, under og efter at tæppet går for den store premiere.På Allé Teateret’s skrå brædder møder vi en vifte af interessante og særegne personer, spændende fra den rolige og afbalancerede direktør og teaterets naturlige kraftcenter, Lydia Rosenfryd, over den flyvske og kreative scenograf Cornelia Zuzette Jensen-Jensen til den kedelige grå kontormus, Irma Hansen, teaterets sekretær og produktions assistent.På denne aften som på alle andre premiere aftener må Lydia trækkes med sine medvirkendes små interne intriger og egoistiske sammenstød som er det udslag af nervøsitet som alle der har prøvet at skulle stå på en scene har oplevet. Hun må standse ægteskabelige konflikter mellem teaterets skuespiller ægtepar , familien Crausenfelt, finde programmer til publikum og bortkomne kostumedele til Torben Møller, ”Allé Teaterets” mandlige hovedrolleindehaver.
Som om alt dette ikke var nok, får teateret på denne aften også besøg af et næsvist jounalistpar, samtidig med at der lægges nedrige planer i teaterets bestyrelse, i form af Suzanne Zibh fra ”Zibh Corporation” som kan true den hele eksistens for ”Allé Teateret”.
Vil Lydia kunne klare alle disse besværligheder og samtidig få sin forestilling løbet af stablen. Det får vi at vide når Gundsøgmagle Dilettanterne opfører ”På De Skrå Brædder” i Marts 2013. På de skrå brædder er skrevet af Henning Lindberg.
På scenen
Lydia Rosenfryd | Eva Hejlsø |
Susanna Zibh | Katja Carlsen |
Irma Hansen | Linette Petersen |
Cornelia Zuzette Jensen-Jensen | Katja Rasmussen |
Gerhard Crausenfeldt | Ivan Borch |
Sophia Crausenfeldt | Anne Nielsen |
Torben Møller | Ulrik Kirkegaard |
Frida Thomsen | Lotte Bjarnholt |
Alex Moberg | Villiam Larsen |
Ulrik Madsen | Johnny Hansen |
Britt Buhl Johansen | Jette Larsen |
Bag scenen
Lys og Lyd | Jonas Aaberg |
Kulisser | Arne Larsen |
Sminke | Eva Lynnerup |
Lene Andersen | |
Kostumer | Karina Dahl Nielsen |
Kitt Rasmussen | |
Regissør | Lena Andersen |
Program | Susanne Hagen |
Holger Skovhaug | |
Sufflør | Karin Hansen |
Skilte og plakater | Helle Schliemann |